Vent venligst

En oktoberdag i 1933...

...gik franskmanden André Besniers ostedrøm i opfyldelse. I en lille by i Normandiet hældte han 34 liter mælk i et kar - og nogle timer senere lagde han 17 camembert-oste på modningslageret.

Det blev begyndelse på en lang familiehistorie med udgangspunkt i mælk. I dag er det Andrés barnebarn, der driver sin farfars livsværk videre. Selv om virksomheden i dag er verdens største mejeriselskab, ligger hovedkvarteret fortsat i Laval i Normandiet. 


 


 
 

Lactalis' mejerimuseum

Passion er drivkraften bag mange store projekter. Det er også grunden til, at Lactalis i dag driver noget så usædvanligt som et museum.

På adressen Rue Adolphe Beck i Laval (hvor André Besnier fremstillede sine første oste) ligger nemlig mejerimuseet Lactopôle.

Idéen opstod hos grundlæggerens søn Michel Besnier i starten af 1990'erne. Hans ønske var at dele den fascinerende rejse fra mælk til ost med andre. Hele livet havde han samlet aflagte osteforme og andet mejeriudstyr fra hele verden. Hans samling udgør i dag en vigtig del af museet, der siden oktober 1999 har været åbent for turister. Og det er absolut et besøg værd.

Læs mere på lactopole.fr.

 

 


 

Milepæle på vejen

1933
André Besnier grundlægger "Société Laitière de Laval A. Besnier et Cie" i Laval, Frankrig. Laval ligger langt ude mod vest i Normandiet, hvor køerne græsser på grønne marker.

1955
André Besnier dør, og hans 27-årige søn Michel Besnier overtager firmaet.

1961
Frisk pasteuriseret mælk emballeres nu i kartoner.
Virksomheden skifter navn til Société Laitière Besnier.

1968
Lancering af Président-mærket (på Camembert).

1970'erne og 1980'erne
Virksomheden vokser sig stor i Frankrig primært via opkøb af mejerier og andre virksomheder.

2000 og fremad
Da Michel Besnier dør, overtager hans søn Emmanuel Besnier. Her fra begynder den internationale vækst. Virksomheden skifter navn til det mere internationalt klingende Lactalis Group.

Président er nu markedsleder på det franske marked for mejeriprodukter.

I 2006 køber Lactalis Galbani, som er Italiens største osteproducent.
Året efter køber Lactalis Delimo, der importerer ost fra ca. 55 europæiske og danske osteleverandører.

2012
Delimo skifter navn til Lactalis Danmark.

2013
Lactalis køber Skånemejerier, som er markedsleder i det sydlige Sverige.

2014
Over en million camembert oste bliver produceret hver dag af Lactalis.
De største mærker er Président og Galbani.